Med fokus på miljøet er vores T-shirts lavet af 80% økologisk bomuld og 20% modal.
Den økologiske bomuld i vores T-shirts er dyrket med respekt for miljøet. Det vil sige, at bomuldsplanterne er dyrket helt uden brug af skadelige pesticider eller syntetisk gødning. Det er ikke kun godt for vores miljø, men også for planterne og biodiversiteten i lokalmiljøet, hvor planterne dyrkes. Derfor er vores økologiske bomuld GOTS-certificeret, hvilket garanterer dig, at bomulden produceres i overensstemmelse med miljømæssige og socialt ansvarlige metoder - gennem hele produktionsprocessen.
De resterende 20% af T-shirten består af modal. Hvis du er bekendt med vores Grafentech-boxershorts, så ved du, hvor glade vi hos Barberskabet er for modal. Modal er et semisyntetisk materiale, som udvindes fra bøgetræer, og derfor er fremstillet ud fra et naturligt materiale. Desuden er det et miljøvenligt alternativ til det almindeligt fremstillede bomuld, da det kræver 20 gange mindre vand under selve produktionen. Modal har desuden en lang række fordele og gode egenskaber, som gør det til et perfekt materiale at inkludere så høj en procentdel af, som muligt.
Sammensætningen giver således T-shirten en række unikke egenskaber, som du kan læse meget mere om her.